Altermedia Danmark
Altermedia Danmark: I en tid med universelt bedrag, er det at sige sandheden en revolutionær handling. (George Orwell)

En såkaldt “æresforbrydelse” hver 3. dag

December 7th, 2007 · Post your comment (No Comments)

Email This Post Print This Post

I indvandrermiljøer findes der tydeligvis meget mærkelige holdninger til det fænomen at mennesker selv vil bestemme over deres egen krop og deres eget liv. Nogle indvandrere lader til at tro at de simpelthen ejer deres børn og at de suverænt kan bestemme hvem deres børn skal gifte sig med og hvem de ikke må være sammen med. Således er det meget mærkelige fænomen “æresforbrydelser” dukket op i Danmark, udtrykket dækker over når personer begår noget kriminelt med henblik på at undertrykke eller afstraffe et familiemedlem som de mener har handlet uacceptabelt, men ikke ulovligt.

At der findes et nævneværdigt antal mennesker i Danmark der åbentbart fuldstændigt forkaster livets vigtigste hjørnesten, nemlig menneskets ret til at bestemme over sit eget liv, er der givetvis mange der finder dybt afskyeligt ligesom det rejser det spørgsmål om vi ønsker mennesker med den slags holdninger i Danmark.

Selve begreberne “æresforbrydelser” og “æresdrab” må betegnes som meget misvisende da de antyder at de kriminelle handlinger er blevet begået for at redde en persons “ære” og at handlingerne dermed på en eller måde er legitime. Imidlertid er der tale om en ekstremt forskruet opfattelse af begrebet ære, hvis en person mener f.eks. at skulle dræbe sin datter for at have giftet sig med en person han ikke bryder sig om. Således refererer begreberne ikke til noget som almindelige danskere vil betragte som noget der har med ærværdig opførsel at gøre. En langt mere passende betegnelse ville være “undertrykkelsesforbrydelser” da der i disse tilfælde altid er tale om at en eller flere personer vil påtvinge et familiemedlem sin vilje og forbrydelserne er et udtryk for enten afstraffelse eller en trussel. At de etablerede medier bruger et misvisende ord som “æresforbrydelser” for denne undertrykkende adfærd er sikkert et irritationsmoment for mange.

Rigspolitiet begyndte i juli 2006 at registrere disse forbrydelser og indtil nu er der blevet anmeldt 170 forbrydelser, hvilket svarer til omtrendt en hver 3. dag. Eksperter mener dog at det reelle antal undertrykkelsesforbrydelser er meget højere.

Jyllandsposten

Share/Save/Bookmark



Tags: Fremmede · Islam · Kriminalitet

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment