Ved 6-tiden lørdag morgen gik to mænd på Strøget i København hvor de mødte en gruppe på 3 personer af udenlandsk herkomst, som krævede at få den ene mands hue. Manden ville ikke aflevere sin hue og de 3 gik derefter til angreb hvorved den ene mand blev slået ned og den 19-årige blev stukket med en kniv 3 gange i benet og en gang i brystet. Han døde kort tid efter.
Kort tid efter drabet anholdt politiet en 20-årig mand af udenlandsk oprindelse i Heibergsgade, nær drabsstedet. Hans signalement svarede til hvad vidner til overfaldet havde beskrevet, han havde blod på tøjet og han havde en kniv med blod på i en lomme. Manden er tidligere straffet for vold og anden kriminalitet. Yderligere en kniv med blod på blev fundet nær gerningsstedet. De to andre deltagere i overfaldet, begge af udenlandsk herkomst, eftersøges nu. Desuden eftersøges to personer af dansk udseende som gerningsmanden var sammen med da han blev anholdt. Hele overfaldet blev filmet af et overvågningskamera så politiet har godt materiale til brug ved efterforskningen.
Kilder: Ekstra Bladet , Ekstra Bladet




0 responses so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.
Leave a Comment