I en intern rapport fra norsk politi beskrives PIA (Pakistan International Airlines)’s fly mellem Oslo og Pakistan som “højrisiko flyvninger når det gælder kriminalitet”. Flyene bruges til at smugle både personer, narkotika og store pengebeløb ind og ud af Norge.
To gange har man kontrolleret alle passagerene i PIA’s fly fra Gardermoen (Oslo’s lufthavn), begge gange fandt man hvad der svarer til 1,4 mio norske kroner i kontanter som blev forsøgt smuglet ud af Norge. Desuden har man afsløret smugling af narkotika og man har mistanke om at flere af PIA’s ansatte medvirker ved strafbare forhold som ulovlig indvandring og narkotikasmugling. Desuden hævdes det at flere højt profilerede bandemedlemmer rejser med disse fly med falske pas eller med andre folks pas for at undgå kontrol.
Udsmuglingen af penge af Norge har nu et sådant omfang, at passagerer ved PIA’s afgange forsøger at rekrutere hinanden som pengekurerer, desuden prøver man at gemme penge diverse steder, f. eks. i ældre kvinders skørter og man udstyrer børn med en toldfri kvote på 25.000 kr.
PIA har to ugentlige afgange fra Kastrup til henholdsvis Lahore og Islamabad.





0 responses so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.
Leave a Comment