I den her på Altermedia omtalte rapport fra Rigspolitiet vedrørende bandekriminalitet i Danmark omtales 141 medlemmer af 14 bander som overvåges. Det reelle medlemstal for disse bander er imidlertid snarere 500 oplyser en kilde i politiet. Man har i rapporten kun nævnt de såkaldte “niveau 1″ personer, mens personer på “niveau 2″ ikke er talt med. Disse begår imidlertid ifølge Kim Kliver fra Rigspolitiets nationale efterforskningscenter den samme alvorlige kriminalitet som personerne på niveau 1. Hvad forskellen er på niveau 1 og 2 oplyses ikke.
Til næste år vil man dog oplyse de samlede antal personer på niveau 1 og 2. En kilde med indgående kendskab til udarbejdelsen af statistikken siger til Berlingske Tidende, at mørklægningen af tallene for niveau 2 bl.a. skyldes, at man ikke ønsker at skræmme befolkningen unødigt eller stigmatisere bestemte grupper i det danske samfund.
Justitsminister Lene Espersen udtaler: “Det kommer ikke bag på mig, at vi har en stor gruppe af niveau 2-medlemmer. Og jeg har den opfattelse, at vi ikke skal gøre dem til mere, end de er, ved at skrive om dem i en rapport”
Her på redaktionen har vi den holdning at det aldrig kan blive hverken politiets, justitsministeriets eller statens rolle at tilbageholde relevant information fra offentligheden. Beklageligvis er dette tilfælde langt fra enestående når det gælder statens forsøg på at skjule de alvorlige konsekvenser af masseindvandringen for befolkningen. Særlig alvorlig er Danmarks Statistik’s og andre offentlige institutioners vildledende prognoser for befolkningsudviklingen, hvori det hævdes at “indvandrere og efterkommere” kun vil udgøre en langt mindre del af befolkningen i fremtiden end de i realiteten vil. Disse resultater er opnået ved at omdefinere ordet “efterkommer”.
Kilde: Berlingske Tidende
0 responses so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.
Leave a Comment