Der blev skudt både med et oversavet haglgevær og med en pistol. Men det var en serie af knivstik, der sluttede med, at halsen blev skåret over, der tog livet af en 41-årig mand tirsdag aften på Bygmestervej i Københavns nordvestkvarter.
Ifølge drabschef Ove Dahl menes ifølge vidner at drabsmændene var af anden etnisk herkomst end dansk: “…Man mener at de er af anden etnisk oprindelse …”
Det var tre personer, der overfaldt den dræbte. En blev set køre væk på en knallert, mens de to andre flygtede i en hyrevogn.
Flugttaxa fundet
Øjenvidner forklarede straks efter drabet kl. 19.37 til politifolkene, at de havde set i hvert fald to af de formodede tre gerningsmænd forsvinde i en grå taxa. Den blev få timer senere fundet efterladt i Tingbjerg med spor af blod.
Chaufføren, der havde kørt taxaen for sin vognmand, er forsvundet. Både vognmanden og ikke mindst drabsafdelingen har en del spørgsmål at stille ham.
“Taxaen er umiddelbart vores bedste spor,” siger Ove Dahl.
Desuden undersøger politiet den dræbtes forhold og omgangskreds for at finde ud af, hvorfor han blev dræbt.
Kilde: Tv-2-nyheder og BT





1 response so far ↓
1 Redaktør-Altermedia.dk // Feb 12, 2009 at 17:29
http://www.berlingske.dk/article/20090212/danmark/902120353/
Tre anholdt for mordet.
Leave a Comment