James Dewey Watson er en af verdens mest respekterede videnskabsmænd inden for genetik. Sammen med sin kollega, Francis Harry Compton Crick, opdagede Watson i februar 1953 hemmeligheden bag livet: opbygningen af DNA; det molekyle som hos alle højere organismer bærer arveegenskaberne. For deres opdagelse modtog de nobelprisen i 1962.

Forud for en rejse til England, hvor Watson skal reklamere for sin seneste bog, gav han forleden et interview til avisen „The Sunday Times“, som har skabt furore. Watson udtalte, at vestlige staters politik overfor afrikanske lande er fejlagtigt baseret på en formodning om, at sorte er lige så intelligente som deres hvide modstykke, idet undersøgelser viser det modsatte. Han mener, at svaret ligger i generne, og at de genkoder, der er bestemmende for forskelle
i menneskeracernes intelligens, vil blive fundet i løbet af det næste årti.

I en ny bog, som udkommer i næste uge, skriver Watson: „Der er ingen rimelig grund
til at tro, at de intellektuelle evner hos mennesker, som har været geografisk adskilte under deres evolution, skulle vise sig at være udviklet identisk. Ønsket om at kunne gøre samme åndsevner til en universel arv for hele menneskeheden, vil ikke i sig selv gøre nogen forskel“.

Og Watsons står ikke alene med sin udtalelse. Langt fra. Han siger i grunden det samme som mange andre har sagt og skrevet. De etablerede medier nævner „Bell Curve“ (1994), skrevet af Richard J. Herrnstein og Charles Alan Murray. Men der er mange andre, eksempelvis har Richard Lynn og Tatu Vanhanen udgivet bøgerne „IQ and the Wealth of Nations“ (2002) og „IQ and Global Inequality“ (2006). Disse bøger kan nemt erhverves.

Naturtalent
James Watson er et naturtalent. Han blev født i Chicago den 6. april 1928. Som dreng var han fascineret af ornitologi, en hobby han delte med sin fader. Blot 15 år gammel blev han indskrevet på Chicago Universitet, hvorfra han tog bacheloreksamen som zoolog i 1947. Året efter påbegyndte Watson sin ph.d.-uddannelse ved Indiana Universitet, og i 1950 fik han en doktorgrad i zoologi, som kun 22-årig.

Gennem 50 år var Watson leder af det anerkendte „Cold Spring Harbor Laboratory“ (CSHL) i New York, hvor han stadig sidder i bestyrelsen. Og et langt liv i videnskabens tjeneste førte i 1988 til, at Watson blev udnævnt til leder af „Human Genome Project“ på „National Institutes of Health“ (NIH), en stilling han varetog indtil 1992.

Politisering af videnskaben

Formanden for det britiske parlaments udvalg for indenrigsanliggender, Keith Vaz udtaler: „Det er sørgeligt at se en videnskabsmand med sådanne resultater komme med så ubegrundet, uvidenskabelige og ekstremt stødende kommentarer. Jeg er sikker på, at det videnskabelige miljø hele vejen rundt vil tage afstand fra, hvad der synes at være dr. Watsons egne personlige fordomme“.

Watson ikke alene var en pioner, han ér en af verdens fremmeste eksperter indenfor molekylærbiologi. Man kan undre sig over hvilken videnskabelig baggrund hr. Vaz besidder, siden han kan komme med sådan en skråsikker udtalelse og derved blander sig i den videnskabelige diskurs. Men grunden er den at hr. Vaz ikke ønsker at folk stiller spørgsmål ved det fundament, som hele det politiske establishments bygger sin ortodoksi på.

Er alle mennesker lige?
I FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder står der (artikel 1), at alle mennesker er født „lige“, og at de er udstyret med samme åndsevner og samvittighed. Dette blev politisk vedtaget i december 1948. Og denne idé er inkorporeret i en mængde andre love og regler, bl.a. i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, der blev vedtaget i december 2000.

Menneskerettighederne er en religion. Der føres i dag krige rundt om i verden, bl.a. i Afghanistan, for at alle mennesker blindt skal tilbede denne nye gudsdom. Krigene er religionskrige, politikerne er kardinaler, og embedsmænd, soldater, politifolk, journalister og andre villige lakajer fungerer som præster og degne. Der som man ikke tror på den nye ortodoksi, bliver man offer for en moderne heksejagt. — Er det ytringsfrihed?

Kilder: Jyllandsposten , Politiken, Sunday Times, The Independent og Daily Mail