Som bekendt styrtede USA-alliancen Afghanistan’s Taliban-styre og indsatte en ny regering for at lære afghanerne om demokrati. Der var store forhåbninger til den nye regering, men den viste sig hurtigt at være vrangvillig til stor irritation for USA og deres danske allierede. Ikke alle marionetter dansede lige godt, og forargelsen ville ingen ende tage fra dansk side, da en afghansk minister bad især hollænderne og danskerne om at hente deres styrker hjem. Dengang udtalte DF’s forsvarsordfører, Søren Espersen, også, at man fra vestlig side burde indsætte en ny regering.
Per Stig håber ikke, at Karzai fortsætter som Afghanistans regeringsoverhovede. “Vi ofrer meget, vi mister menneskeliv, og det gør vi ikke, fordi Karzai skal være den næste politiske leder,” siger han til Jyllandsposten.
Det ligner da heller ikke noget! Her kommer vi sammen med USA for at lære afghanerne om demokrati, og så tillader de sig gu’hjælpeme at vælge en regering, der ikke blindt danser efter Vestens pibe. Vi må hellere give dem endnu en lektion i demokrati, ikke sandt, Per Stig? Vi må styrte den nye regering med vold, ligesom vi styrtede den første, og det vil vi blive ved med, indtil afghanerne har lært at opføre sig ordentligt. Vi skal fand’me nok få banket det demokrati ind i hovederne på dem! En rigtig god lektion i meningsfrihed og demokrati!





0 responses so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.
Leave a Comment