Mere end et kvart århundrede er gået siden udgivelsen af Edward O. Wilsons´s milepæl inden for sociobiologi.1. Bogens vægt på den genetiske indflydelse af gruppers indbyrdes sociale adfærd og dets kobling med slægtskab og biologien i menneskets adfærdsmæssige normer, inspirerede en videnskabelig revolution – En som sammensmeltede de kritiske tråde af de biologiske og sociale videnskaber, selvom det kun var det sidste kapitel som omhandlede disse sager som de angår mennesket. Denne teoretiske konstruktion, bygget på en grundig undersøgelse af slægts udvælgelse, uegennytte, og gruppers evolutionære adfærd, signalerede begyndelsen af et paradigme skift hvorved biologiens indflydelse i formningen af menneskets natur endnu engang blev anerkendt. Slægts baseret uegennytte har en dybtgående indblanding i at forklare socialt samarbejde og gruppe sammenhængskraft iblandt kulturer, racer og stammer.

Wilsons bog udløste en storm af protester. Egalitarististiske ideologier indenfor social- og adfærdsvidenskaber angreb Wilson kraftigt og har over årene forsøgt at bringe sociobiologi og dets sidegrene i miskredit. Disse ideologiske kritikere har intuitivt forstået svagheden i de antagelser som ligger til grund for hvad psykolog Henry E. Garrett, tidligere formand for afdelingen af psykologi ved Columbia Universitet, engang kaldte “Det Egalitaristiske Dogme” Garrett forudsagde at dette moderne dogme med tiden ville optrævles og blive afsløret “som det største videnskabelige svindelnummer i det tyvende århundrede”2. Doktrinen om menneskelig lighed – At racerne, kulturerne, og individerne har lige genetisk potentiale for intelligens og andre træk som der sættes værdi på i et menneskeligt samfund – Er ikke kun blevet optrævlet, men er også blevet grundigt knust som en levedygtig teori om menneskets natur. Som Garrett Hardin fornyligt argumenterede, “Ikke to mennesker er skabt ens”3. individuelt, og ligeledes racialt, ulighed er simpelthen en evig natur lov.

Selvom sociobiologerne for størstedelen har bagatelliseret betydningen af race og etnicitet, så har vedholdenheden af gruppeforskelle undermineret fablen om at alle racer og etniske grupper er skabt ens. På trods af overlap i fordelingen af træk for IQ og andre værdsatte karaktertræk, så er der store og vedholdende forskelle mellem racerne og etniske gruppers evne til at skabe og tilpasse sig advancerede civilisationer i den moderne verden. Etniske gruppers kappestrid bekræfter blot at mennesket er arveligt ulige. Nogle få nytænkende forskere er begyndt at forbinde trådene mellem den biologiske og den sociale lejr igennem deres undersøgelser af den rolle etniske og raciale forskelle spiller i økonomiske, sociale, kulturelle, og politiske bestræbelser. Forskningen af Dr. Frank Salter, politisk etholog ved Max Planck Institutet, pløjer vigtig ny jord ved at sammendrage fundene fra ethologisk forskning og passende data om etnisk gruppe konkurrence ind i en sammenlignende politisk struktur. Mike Rienzi´s artikel i dette nummer fremhæver implikationerne af Slaters arbejde.

Menneskelig ulighed generelt, og racial ulighed specielt, er det overrækkende tema der forbinder artikler og gennemgange i dette nr. Fra Spearmans g faktor, til de historiske tråde fra social Darwinisme, ethvert bidrag rører en eller anden facet i denne naturlige tilstand i menneskelig eksistens. En af de primære mål af The Occidental Quarterly forbliver kritisk reevaluering af racial egalitarisme for at undersøge de mulige politiske konsekvenser af den seneste forskning inden for forskellige akademiske felter – Fra fysisk antropologi til befolknings genetik og adfærds genetik til sociobiologi – For at ende den overvældene dominans af hvad der meget vel kan være det mest destruktive sociale dogme iblandt de utopiske ideologier.

I hans 1998 bog Consilience, putter Wilson sin finger på en forstyrrende trend der burde bekymre alle der værdsætter deres egn raciale og etniske overlevelse:

“Den store historie i den fornylig menneskelig evolution er ikke retningsstyret forandring, ikke naturlig udvælgelse overhovedet, men homogenisering igennem immigration og krydsning. Befolkninger har været i en strøm igennem historien. Klaner og stater er blevet presset ind og rundt på rivalers territorier, ofte blev disse naboer absorberet, af og til totalt udryddet. Når de historiske atlaser af Europa og Asiens sider flippes kronologisk igennem fem årtusinder, så kommer der film klip af skiftende etniske grænser….

Blandingen accelerende kraftigt da europæerne erobrede den nye verden og transporterede afrikanske slaver til dets kyster. Homogeniseringen tog et lille spring i det nittende århundrede med den europæiske kolonisation af Australien og Afrika. I mere nylige tider går det hurtigere igen gennem spredningen af industrialiseringen og demokrati, de to træk af modernitet der gør folk rastløse og internationale grænser porøse. De fleste menneskelige befolkninger forbliver adskildt på et geografisk plan og nogle etniske enklaver vi sandsyneligvis holde ud i flere århundreder mere, men trenden i den modsatte retning er umiskendelig stærk. Den er også uomstødelig . . . dets største konsekvens er den gradvise udviskelse af tidligere raciale forskelligheder – De statistiske forskelle i arvelige træk der skelner hele befolkninger….

Fortsat over hundreder af generationer så vil den nuværende grad af emigration og blandet ægteskab i teorien kunne udrydde alle befolknings forskelle i hele verdenen.”4.

Wilson bemærker ikke de åbenlyse implikationer for Europæerne: Disse trends betyder et katastrofisk tab af biologisk duelighed for de europæiske befolkninger. Siden anden verdenskrig, har immigration næsten udelukkende været af ikke-europæere immigerende til lande der historisk har været kontrolleret og befolket af europæere. For nationer med en stor europæisk-majoritet befolkning er realiteten af disse raciale og etnisk demografiske trender, forværret af stigende grader af emigration og blandede ægteskaber, nogle af de mest svære problemer at overvinde. Det vil kræve nye veje at tænke på fremtiden af nationerne, devolution, og den sandsynlig balkanisation af folk ind i etno-stater og etno-politiske enklaver. Vi bør huske, og tage de frygtelige advarsler fra den meget anerkendte genetist F.A.E. Crew alvorligt:

“De moderne civiliserede folk kommer fra en herkomst der er blevet overført gentagende gennem de fine masker af civilisationens sigte, de individer og de racer hvis mentale evner har udstyret dem med disiplin for civiliation er kommet igennem; De som nægtede at tilpasse sig selv til kravene af de skiftende sociale ordener er blevet udstødt og udryddet. Skæbenen af en race er bestemt af sin genetiske sammensætning. . .Race- bevarelse, ikke selv-bevarelse, er den første lov i naturen, og blandt alle organismer er race af altoverskyggende betydning, dens bevarelse for alle tider, og dens trivsel, bliver taget sig af af de stærkeste instinkter. I mange arter betyder reproduktion døden for individet. Selv blandt højere organismer, er de stærkeste af alle instinkter dem der er forbundet med reproduktion, men i mennesket, forstyrrer intellekt og frihed instinktet; Det reproduktive instinkt er ikke kun kontroleret af fornuft, som det burde være, men er ofte forpurret og perverteret. Hvis kravet for individuel frihed blinder mennesket for sine raciale forpligtelser, så må forfaldet og udslettelsen af dets linier uundgåeligt følge. Det bedste mennesket kan bruge sin frihed til det er at lægge grænser for den.”5.

Fremtiden for overlevelsen af den vestlige civiliation afhænger af den fortsatte eksistens af vestlige folk; Udfordringen for fremtidige generationer er at oprette sociale og politiske strukturer der maksimerer deres egen gruppes interesser, mens de respekter de andre folks lovlige interesser.

1.Edward O. Wilson, Sociobiology: The New Synthesis (Cambridge, MA: Harvard University Press, 1975).
2.Henry E. Garrett, “The Equalitarian Dogma,” Perspectives in Biology and Medicine (Summer 1961), pp. 480-484.
3.Garrett Hardin, The Ostrich Factor: Our Population Myopia (New York, NY: Oxford University Press, 1998), p. 109.
4.Edward O. Wilson, Consilience: The Unity of Knowledge (New York, NY: Knopf, 1998), pp. 272-273.
5.F.A.E. Crew, Organic Inheritance in Man (Edinburgh, UK: Oliver and Boyd, 1927), pp. 137, 177.

Oversat fra The Occidental Quarterly