Den franske skuespillerinde og dyreretsforkæmper Brigitte Bardot blev ved en domstol i Paris i tirsdags dømt for at “opildne til had mod muslimer ” (”incitation à la haine envers la communauté musulmane”). Hun blev idømt en bøde på 15.000 Euro.
Og hvad havde Brigitte Bardot så gjort, sagt eller skrevet? Jo, hun skrev i december 2006 et brev til den daværende franske indenrigsminister og nuværende statspræsident Nicolas Sarkozy hvori hun beklagede sig over at muslimer ved en religiøs festival lader dyr bløde ihjel ved slagtninger uden bedøvelse. Hun skrev bl. a.:
Jeg er træt af at blive trukket rundt ved næsen af denne befolkningsgruppe, som ødelægger både os og vores land ved at påtvinge os deres skikke
Brevet til Sarkozy blev trykt i magasinet Info-Journal og det blev uddelt til medlemmer af Brigitte Bardot Fonden. Det førte til at en række antiracistiske grupper anlagde sag.
Kilder: Jyllandsposten Altermedia Frankrig


0 responses so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.
Leave a Comment