En række artikler har i det sidste refereret til bogen “Nye muslimer i Danmark”, skrevet af Kate Østergård og Tina Gudrun Jensen. Der kommer det frem, at et stigende antal fortrinsvis unge danskere konverterer til islam. Det antages, at der i dag findes omtrent 4000 sådanne konvertitter i Danmark.

Det, der har fået nogle til at løfte øjenbrynene, er, at mange af konvertitterne ikke finder det muligt at forene sin nye tro med demokratiet. Så mange som halvdelen mener snarere, at det er islam, der skal styre landet og indforlive demokratiske elementer end at det demokratiske land skal have plads til mennesker med muslimsk tro.

Det er ikke så mærkeligt, at det vækker opsigt. “One World Order-projektet” bliver truet af denne tendens. Det bygger netop på ideen om, at alle forskelle mellem mennesker må underordnes det demokratiske samfund. For at få det til, må disse forskelle tones ned. Handelsbarrierer brydes ned. Valutaer slås sammen og sikrer at penge og varer flyder frit. (Arbejdskraft behandles gerne som en vare i regnestykket. Det er der måske ikke noget galt i; der er bare det lille problem, at arbejdskraften er så vanskelig at skille fra menneskerne og det engang så frygtede fænomen ser ud til at fæste grebet igen om LØNSLAVEN!) De fleste hellige køer er for længst blevet slagtet; ord som ‘blasfemi’ dukker ikke længer op i kryds og tværserne. Halal og pizza, fransk og kinesisk køkken er tilgængeligt i de fleste steder fra Rom til Bodø.
Men her er der altså en gruppe, der stilfærdig protesterer ved at konvertere til islam. I bogen kommer det frem, at en af de attraktive ting ved islam er, at lovene er skrevet af Gud. De forandrer sig ikke vilkårlig efter hvilken regering, der lige nu sidder på tinget!

Nu begynder den analytiske læser at kunne identificere målgruppen. Potentielle konvertitter burde vi  kunne finde blandt konservative troende, hvilket forstærkes af Tine Gudrun Jensens udsagn: “Modstanden mod demokrati hænger for nogle sammen med, at de generelt er kritiske over for det moderne kapitalistiske og materialistiske samfund, som undertrykker og leder til et moralsk forfald med eksempelvis pornografi og skilsmisser”.

Højre-Venstre problematikken har fundets i hvert fald siden den franske revolution og har stadig været et stridens æble. Det er først de sidste årtier, der har bragt en udmatning i debatten på den ene side, og en udvanding af forskellene - ikke mindst blandt tingets partier - på den anden.

Alligevel kan det nok overraske nogle, at mange af konvertitterne er venstreorienterede! Det er et af de utvetydige resultater af bogen.
Men at venstreorienterede skulle vælge Guds lov frem for demokratiet, i protest mod materialisme og kapitalisme, pornografi og skilsmisser, det er mildt sagt interessant.

Nu er selvfølgelig ikke alle venstreorienterede marxister, leninister eller hårdkogte kommunister. Alligevel er den internationale socialisme udsprunget fra Karl Marx entydig ateistisk, renset for ethvert gudsbegreb eller andet, der kunne ligne. Det er derfor nærliggende at kalde socialismen materialistisk. Ligeledes har forrige århundredes socialistiske regimer ikke behandlet MENNESKET udpræget respektfuldt. På den ene side blev horder sendt i døden på slagmarkerne som regulær kanonføde for eksempel i den anden verdenskrig. På den anden side her interne konflikter kostet millioner og atter millioner af menneskeliv. Det burde være nok at mindes Maos kulturrevolution eller de sovjettiske landbrugsreformer. Alligevel protesterer disse ‘venstreorienterede’, mod vort samfunds fald med prostitution m.m. Modsætningerne er ikke lette at tvinge sammen.

En forklaring kan måske være, at de ‘venstreorienterede’ føler sig svigtet, ikke bare af materialismen som sådan, men af selveste socialismen! Det kan være interessant at mærke sig, at Europabevægelsens fader, Richard Nikolaus Coudenhove-Kalergi, (læs hvad Information skriver om ham her: Lidt om Paneuropabevægelsen: http://da.wikipedia.org/wiki/Paneuropa) allerede i 1925 skrev i sin bog “Praktischer Idealismus”, at kapitalisme og socialisme er to sider af samme sag. De kæmper for det samme og deres ledere rekrutteres blandt de samme folk. (Læs mere her:
eller her )
Hvad gør man da, når man ikke finder, det man leder efter, hverken til højre og heller ikke til venstre: Da må man vælge en tredje vej.
For nogle bliver det islam.